Velling efter oprykning: Vi skal med i den sjove ende i serie 4

24. oktober 2018

Serie 5,1 er oppe i serie 4 efter 6-4 hjemme over Mammen i den sidste kamp. Læs her træner Lars Vellings udlægning og hans syn på næste sæson.

Så blev sæsonen for 2. holdet afsluttet, og champagnepropperne kunne springe. I sidste kamp mødte vi Mammen, vi var på forhånd sikkert en velfortjent oprykning i flot stil.


Vi talte inden kampen om vi ville have de 3 point og sikre os 1 pladsen. Denne kamp går ikke over i historien som den bedste fra vores side, vi rammer vel max 60-70 %. Om det var festen bagefter som havde folks fokus, eller en kombination af det og man undervurderede Mammen som man tidligere i sæsonen havde ydmyget med 13-3 vides ikke.


Vi kommer hurtigt bagud 0-1, hvor vi er alt for passive, noget vi var for meget i denne kamp. Vi begynder dog at vågne en smule op efter det mål, og sidder på det meste. De kører nogle omstillinger og ellers prøver deres målmand at trække tid konstant for at hive tempoet ud af kampen. Vi kommer dog på 1-1 i 12 minut ved Johan Kromann. I slutningen af kampen sover vi to gange på deres hjørne, og det giver to mål til 1-3. I sidste minut af 1. halvleg får vi dog reduceret til 2-3 af Simon Blohm. I pausen snakker vi om at der skal steppes op, og så skal vi have endnu mere tempo ind i vores spil. Efter kun 10 minutter i 2. halvleg har vi udlignet til 3-3 ved Blohm. De får dog et mål mere ved et koks i forsvaret til stillingen 3-4.

Vi ender dog med at mose på og fortjent vinder vi kampen 6-4 ved mål af Blohm 2 og Jens Rask Sørensen. Stemmer: Simon Blohm, 10 stemmer. Fighter: Tobias Filtenborg.


Der var denne aften flot besøg igen fra vores trofaste fans, en fornøjelse at opleve. Og det betyder rigtig meget for os alle på holdet. Nu hedder den så serie 4 næste sæson, bliver en hård opgave der står foran os. Så det bliver hårdt arbejde fra start af i næste sæson, men så jeg også sikker på vi vil spille med i den sjove ende af den række. Der skal lyde en stor ros til alle på og omkring holdet, fantastisk stykke arbejde i har gjort.