Serie 5,1 kan rykke op på lørdag

8. oktober 2018

Med en 5-3 i Rødkærsbro i lørdags kan Fårvangs 2. hold selv ordne paragrafferne lørdag kl. 16.00 med en sejr over Viborg B67 3. Holdet kan ganske vist indhentes af Viborg B67 2, men en sejr (uafgjort er også tilstrækkelig) vil gøre at holdet er sikker på at bliver blandt de 24 bedste nr. 2 der rykker op i serie 4.

Her følger træner Lars Vellings referat af kampen i Rødkærsbro:

Lørdag var 2. holdet igen i kamp, denne gang var det Rødkærsbro på udebane. Vi havde op til kampen haft en god uge med mange til træning, så synes vi var godt forberedte. Må sige at i denne kamp kom vi aldrig op på det niveau vi har vist i store dele af denne sæson, til tider skulle man tro vi var bundhold i denne pulje. Om det var fordi vi ikke havde fået armene ned fra sidste uge ved jeg ikke. Men det skal dog siges at trods en mager indsats vinder vi 5-3 efter 4-0 ved pausen.

Det viser vel bare at vi er et vildt stærkt hold, når man på disse dage stadig scorer 5 mål og tager de 3 point med hjem. Vi har nu bragt os i en position hvor vi inden de to sidste kampe er meget tæt på at nå vores mål, men det gør vi kun ved at finde samme attitude frem som mod B67. Så der venter hårdt arbejde i denne uge, så vi er helt klar til på lørdag.

Der skal lyde en stor tak for den flotte opbakning vi havde i Rødkærsbro, håber I vil komme igen på lørdag så vi kan få en sejr og den oprykning de her drenge så meget fortjener.

Målscorer: Gary 2 Blohm 1 Holme 1 Bilde 1.

Se kampfakta her:
https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/LiveScore.aspx?matchid=716646&poolid=277947