Så er sæsonen skudt i gang

28. januar 2019

Fårvang Fodbold åbnede sæsonen lørdag den 26. januar.

Kl. 09.30 var der indkaldt til informationsmøde i den nye seniorklub. Med 35 deltagere blev det en stor succes. Vi glæder os til at følge op på dagen.

Kl. 13.00 var der officiel fodboldopstart for seniorerne. Baneforholdene var ikke de bedste ovenpå frost og sne og i det lys var fremmødet på 26 acceptabelt. Det skal dog indskydes, at herrerne allerede har trænet 4 gange på kunstgræsbanen ved det gamle Silkeborg Stadion og her har der indtil videre været 55 forskellige spillere til træning, inklusive en del nye ansigter.


Kl. 14.30 var der suppe i klubhuset, hvor trænerne redegjorde for sæsonens planer. Ambitionerne er at med spille med i den rigtige ende med både 1. og 2. holdet.


Kl. 15.00 var der generalforsamling. Ole Frandsen aflagde formandens beretning og senere var det Camilla Larsen der fremlagde regnskabet.

Under valg til bestyrelsen blev der sagt farvel og tak til Maria Jørgensen. Samtidig blev bestyrelsen reduceret fra 9 til 7 personer. Ole Frandsen, Morten Overgaard og Danut Stoleriu lod sig alle genvælge for 2 år, mens Mads Frandsen, Helle Gehrt, Martin Lovring og Lars Michelsen ikke var på valg denne gang.

Som 1. og 2. suppleant blev valgt Maria Jørgensen og Scott Rosser.

31 deltog i generalforsamlingen, der blev ledet af John Poulsen.