Så er sæsonen skudt i gang

27. januar 2018

Fårvang Fodbold åbnede sæsonen på flotteste vis lørdag den 27. januar.


Allerførst - stort tillykke til U16 drengene, der vandt Regionsfinalerne i Futsal i Rårup Hallen. En rigtig flot præstation.


Kl. 13.00 var der fodboldopstart for seniorerne. På herresiden var der et fint fremmøde under ledelse af 2 x Lars, Dahl og Velling. Ialt 35 spillere mødte frem, der har ialt indtil videre været 48 forskellige spillere til træning, når de 4 x indendørs træning i januar tælles med. Hos damerne var fremmødet mere beskedent. 6 spillere samt træner Jon Linjordet var mødt frem til årets første træning.


Kl. 14.30 var der suppe i klubhuset, hvor trænerne redegjorde for sæsonens planer. Ambitionerne er oprykning til serie 2 med 1. holdet og til serie 4 med 2. holdet. Det er også et mål - som i 2017 - at kunne stille op med 4 hold hver weekend.


Kl. 15.00 var der generalforsamling. Ole Frandsen aflagde formandens beretning og senere var det Camilla Larsen der fremlagde et flot regnskab.


Under valg til bestyrelsen blev der sagt farvel og tak til Louise Møller og Brian Læborg. Samtidig blev bestyrelsen udvidet fra 7 til 9 personer. Mads Frandsen, Helle Gehrt og Martin Lovring lod sig alle genvælge for 2 år, mens der var nyvalg til Lars Michelsen (2 år), Lars Kjeldsen, Morten Overgaard og Danut Stoleriu (alle 1 år). Ole Frandsen og Maria Jørgensen var ikke på valg denne gang. Bestyrelsen konstituerer sig senere.


Som 1. og 2. suppleant blev valgt Andreas Springer og Per Larsen.


Ca. 35 deltog i en stille og rolig generalforsamling, der blev ledet af John Poulsen.