Mindeord om Jørgen Hebsgaard

7. april 2018

Jørgen Hebsgaard, der til sin død var halinspektør i Thorsø var træner for vores 1. hold i Fårvang af 2 omgange, først fra 1997-2000 og senere fra 2007-2008. I en periode var han også ynglingetræner, idet vi på et tidspunkt havde samarbejde med Thorsø på denne årgang.

Rigtig mange fodboldspillere og ledere i Fårvang kendte Jørgen – enten fra hans tid i Fårvang, men lige så meget når vi var til f. eks. Regnbueturnering i Thorsø og hvor vi besøgte ham og Jette – et fantastisk halinspektørpar var de i Thorsø.


Vi husker Jørgen som en rigtig dygtig fodboldtræner og som en fremragende klubmand og ikke mindst, at der altid var tid til en snak og en kvik kommentar.


Tilbage står at takke Jørgen for de gode minder vi har og vores tanker går til Jette og familien. Jørgen blev desværre kun 61 år.


Horn/Fårvang 
Fodboldafdelingen
Ole Frandsen, formand