Kontingentbetaling - ungdom

3. maj 2020
Kære spillere og forældre.
Det er blevet tid til at betale kontingent, senest betaling 15 maj.
Kontingent betales 1 gang årligt, og gælder fra april-april. I Fårvang er vi glade for at vi kan tilbyde spillerne at spille indendørs uden at opkræve kontingent. Så når beløbet er betalt, kommer der ingen yderlige opkrævning førend april 2021.
Nederst på siden er oversigt over pris og betalingsmåde. Kontingentet er ud fra den enkeltes årgang.
I år er ligeledes året hvor vi igen skal have ny klubdragt ??Vi må i år vente i spænding til august inden de skal prøves, bestilles og betales. Alt dette skyldes de omstændigheder vi helt usædvanligt er underlagt grundet corona.
Lige nu er vi som klub, som resten af samfundet ramt af en ”pause” grundet smitterisikoen af covid19. Vi håber at vi snart må åbne op for træningen, Vi savner livet på banerne, og vi ved at både spillere og trænere også glæder sig til vi endelig kan komme i gang.
Det er af meget stor betydning for klubbens videre drift, at kontingent betales som sædvanligt – selv om vi har været ramt af CORONA-virus i Danmark. Klubben følger de retningslinjer som DBU, DIF og DGI og har udsendt jfr. nedenstående:
Det er vores klare anbefaling, at din idrætsforening ikke tilbagebetaler kontingent for perioden, hvor aktiviteterne ligger stille. Formelt set fordi kontingentet er et udtryk for betaling af et medlemskab, og ikke en specifik ydelse, altså et bestemt antal træninger, eller kampe. Noget andet er de overordnede konsekvenser for en fodboldklub, hvis den pludselig mister alle sine kontingent-indtægter. Det vil potentielt kunne trække tæppet væk under enhver forening, hvis mange pludselig melder sig ud eller kræver at få deres kontingent retur.
Har I spørgsmål til dette brev, eller til kontingentbetaling, Kontakt mig på messenger, mail eller send en sms så kan vi aftale en tid for en snak over telefonen.
Helle: 24660110 – gehrt@hotmail.dk
Og husk, vi som bestyrelse sidder ikke og vedtager dette ud fra vores personlige synsninger, det er for at vi som klub stadig består når alt dette er ovre, + som tidligere skrevet på vores hjemmeside: Fodboldafdelingen mister et stort beløb i år vi plejer at tjene ind på fx, Silkeborg mesterskabet og oprydning ved nye hede rytmer. I Fårvang tilbyder vi et lavt kontingent grundet det vi tjener som klub på disse ting.
På vegne af bestyrelsen / Helle Gehrt.
Kontingentsatser – gældende for kalenderåret 2020:
Årgang 2002 og ældre: kr. 950
Årgang 2003: kr. 850
Årgang 2004: kr. 800
Årgang 2005: kr. 750
Årgang 2006: kr. 700
Årgang 2007: kr. 650
Årgang 2008 – 2014 kr. 600
Årgang 2015 og yngre: kr. 450
Kontingent kan betales via mobil pay 718104, eller til vores konto i AL Bank: 5347 - 242797.
Ved betaling skrives der: Navn på spiller (fornavn + efternavn) og årgang de spiller, fx Alfred U11.