Fårvang er nr. 2 efter uafgjort i topopgør

2. september 2018

Der var dækket op til et decideret topopgør, da Fårvang (nr. 2) og FC Silkeborg (nr. 1) tørnede sammen lørdag eftermiddag. Det blev en kamp på et virkelig fint serie 2-niveau.


Gæsterne lagde hårdt tryk på Fårvang fra start med især en lang række hjørnespark. Efter 14 minutter kom FC Silkeborg da også foran da et skud fra farlige Victor Sejersen ramte Martin Lovring i brystet og gik i mål.

Der skulle ikke gå mange minutter før end der kom balance i regnskabet, da Emil Kromann lavede fine ting på venstrekanten før end han fandt Tobias Dahl, der scorede sit 3. sæsonmål og mål nr. 40 i alt for Fårvang.

Det blev bedre endnu. Kun få minutter senere ekspedere Frederik Buus et Mathias-Nielsen hjørnespark i nettet til Fårvang-føring 2-1.

I denne periode spillede Fårvang noget af sæsonens bedste, ofte iscenesat af velspillende Mathias Nielsen og Michael Sørensen på den centrale midtbane. I slutningen af halvlegen måtte anfører Andreas Springer udgå med en skade, han blev udsat for en hård behandling af en FC Silkeborg-spiller og blev nærmest tacklet ind i banden bag baglinjen.


Hjemmeholdet kunne ikke leve op til de gode takter efter pausen, hvor FC Silkeborg satte sig på kampen og omkring et kvarters spil kom udligningen på et flot hovedstød i en periode, hvor Fårvang var en mand i undertal, da Martin Lovring fik 10 minutter for en for sen tackling. Kort efter blev det 2-3, da en vaks FC Silkeborg-angriber opsnappede en hovedstødsaflevering fra Frederik Buus til Tim Arne Sørensen.

Da Simon Bruun trak et gult kort efter 79 minutters så det mere end svært ud, men da uret viste 89 minutter kom udligningen. Mathias Schläger clearede en mål der lidt tilfældigt havnede hos stærktspillende Martin Lovring, der resolut bankede bolden i mål.


Det sluttede dermed 3-3 efter en særdeles underholdende kamp, hvor Fårvang var bedst før pausen, mens oprykningsfavoritterne FC Silkeborg garanteret ærgrer sig over at de smed sejren i sidste minut til et Fårvang-hold, der har gjort det til lidt af et speciale. Det er tredje gang i 5 kampe at Fårvang scorer i kampens døende minutter og sæsonens første nederlag blev således afværget.


Lars Dahl: Jeg er meget imponeret af spillernes energi og tro på tingene – de giver ikke op og spiller til sidste fløjt.


Næste kamp er på lørdag kl. 16.00 ude mod Tjele Vest Sport på Løvel Stadion.


Se kampfakta her:
https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/LiveScore.aspx?matchid=476094&poolid=277856