Dommerpåsætter søges

6. juli 2017

JOB – Fårvang Fodbold

Vi mangler en person der fra efter sommerferien vil stå for påsætning af lokale dommere/kampledere til de kampe, som IKKE afvikles med ”sorte” dommere. Det drejer sig anslået om 2-3 kampe pr. uge.

Din opgave består i pleje af og opbygning af et netværk af lokale, som synes det er interessant at komme ud og få motion og dømme nogle børnekampe.

Jobbet er ulønnet, men det giver meget andet. Du får en vigtig rolle og bliver en del af et stort lokalt fællesskab. Det er vigtigt, at du er systematisk, besidder et godt humør og ikke lader dig stresse, når der kommer et afbud i sidste øjeblik.

Tidsforbruget afhænger meget af, hvor god du er til at planlægge.

Det vil være muligt at trække på erfaringer fra tidligere ”påsættere” i klubben og det kan eventuelt aftales en overgangsfase for efteråret med henblik på at du er ”selvkørende” fra foråret.

Alder, køn og nationalitet er underordnet. Kendskab til klubben er en fordel.

Henvendelse senest den 1. august til formand Ole Frandsen (2337 4375) eller nuværende påsætter Bjarne Bodal (5164 3425)