213 hold til Silkeborgmesterskabet i Pinsen

3. juni 2019

For 14. år i træk står Horn/Fårvang IF’s fodboldafdeling som arrangør af Silkeborgmesterskabet i fodbold. Det løber som altid af stablen i Pinsen, det vil sige lørdag den 8. og søndag den 9. juni.


Ca. 60 klubber fra det meste af Jylland deltager i stævnet og man skal igennem 450 kampe på 17 baner før end stævnet er slut søndag ved 18-tiden.

Som sidste år er det Sejs/Svejbæk IF der er klubben med flest hold, ikke færre end 22 hold stiller man med.

Deltager for første gang er Aabyhøj IF, Arnborg IF, Ebeltoft IF, Fredericia KFUM, Hersom/Bjerregrav IF, Horsens Freja, Jetsmark IF, Overlund GF, Spangsbjerg IF og Voerladegaard IF.


Der ventes op mod 4000 mennesker til Fårvang i Pinsen og for at få arrangementet til at glide er der op imod 150 frivillige involveret.