1-0 og 4-0 til Fårvang

10. marts 2019

40-årig afgjorde serie 2-træningskamp mod Bording
Lørdag eftermiddag mødte Fårvangs serie 2 hold Bording IF’s ditto i en træningskamp på Marienlunds kunstgræsbane i Silkeborg.

Det endte med en 1-0 sejr til Fårvang. Det enlige mål scoret midt i 2. halvleg direkte på frispark af den tilbagevendte veteran Carsten Overgaard.

Træner Lars Dahl var godt tilfreds med indsatsen: ”Vi stod rigtig fint defensivt og spillede fint med bolden, vi mangler stadig lidt skarphed, men det kommer - vi havde 3-4 store chancer som vi bør score på. Vi så igen godt ud de sidste 20-25 minutter, hvor vi var vores modstandere fysisk overlegne.

Forsvaret gjorde det rigtig fint, med Martin Sørensen som en fremragende styrmand. Det var samtidig Emil Kromanns 3. hele kamp i træk på en ny plads som midterforsvarer. Martin Lovring gjorde det fint på en ny plads som højre back og for første gang i umindelige tider, spillede han alle 90 minutter. Simon Bruun døjer lidt med at komme til chancerne, men kæmper rigtig fint. Bording lavede næsten frispark på ham hver gang han havde bolden, det fortæller alt om hans kvaliteter.

Serie 4 vandt 4-0 over Aarhus Fremad
Takket være glimrende arbejde af træner Lars Velling lykkedes det at finde en stand-in for JAI, der fredag meldte afbud lørdagens træningskamp. I stedet fik vi fat i Aarhus Fremad, der kom med et godt serie 5-mandskab.

Det blev til en 4-0 sejr efter en god indsats, dog med plads til forbedringer. Vi så til tider noget af den offensiv der sprudlede så flot sidste sæson, og til tider en solid defensiv. Men vi kan gøre det endnu bedre, det har vi set, udtaler Lars Velling efter kampen. Så vi arbejder benhårdt videre, så vi er helt klar 2. april når vi møder SIF. Med ca. 3 uger til turneringsstart står vi med en masse folk, som banker på til en plads på holdet. Så det positivt, vil opfordre folk til at fortsætte de takter.

Fårvangs mål blev scoret af Simon Blohm (2), Tobias Filtenborg og Kenneth Bjertrup.

Gode indsatser af Simon Blohm, Jens Rask Sørensen, Lars Johansen, Bjarke Henriksen, Mikkel Kaufmann og Tobias Filtenborg.

Der skal lyde en stor tak til Aarhus Fremad, som trådte til. Respekt for det.